Hvis du gerne vil have mere styr på din økonomi, er det vigtigt at få lagt et budget. Det er den bedste måde at få overblik over din økonomi, dit forbrug og dine penge. Her kan du læse om, hvordan du lægger et budget.
Et budget betyder kort sagt, at man skriver alle sine indtægter og faste og nødvendige udgifter op. Det vil sige, at der på den ene side er indtægter, og på den anden side er udgifter. Indtægter er fx løn, SU eller dagpenge.
Faste og nødvendige udgifter er fx udgifter til husleje, mad, forsikringer, el, internet, mobilabonnement, gældsafdrag, afbetaling på lån samt vand og varme. Disse beløb vil typisk være de samme hver måned. Hvis nogle faste udgifter betales årligt eller kvartalsvis, kan du dividere beløbet ud, så du får det beløb, du skal sætte til side hver måned.
For at lægge et budget kan du starte med at gøre følgende:
- Skriv alle dine indtægter ned
- Skriv alle dine faste udgifter ned
- Tag stilling til dit madbudget
- Skriv ned, hvad du ellers gerne vil bruge penge på og sæt beløb på de forskellige poster
Det beløb, der er tilbage, når du har trukket dine udgifter fra dine indtægter, er dit månedlige rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet skal dække alt andet udover dine faste udgifter. Det kan både være penge til gaver, streamingtjenester og fornøjelser såsom en tur i biografen, til frisøren eller på restaurant.
Selvom dine faste udgifter er betalt, kan det derfor være rart at lægge et budget for dit rådighedsbeløb, så du ved, hvordan du skal prioritere pengene måneden igennem. Ofte kan man nemlig ende med at være lidt for optimistisk omkring sit rådighedsbeløb.
I den forbindelse er det vigtigt at tage stilling til, hvor meget din husstand bruger på mad om måneden. Denne post kan til et vist niveau justeres i modsætning til de andre faste udgifter, hvor beløbet er fastsat af eksterne parter. Prøv derfor så vidt muligt at lægge et realistisk budget, hvor du hverken undervurderer eller overvurderer det beløb, dit madbudget koster om måneden. Det kan være en idé at kigge på en almindelig uge og beregne madbudgettet på den måde.
Selvom dine faste udgifter er faste, kan du altid forsøge at minimere dine samlede udgifter ved at finde billigere alternativer til de forskellige udgifter. Måske kan du finde et mobilabonnement til 100 kr. om måneden i stedet for 150 kr., og måske kan du nøjes med to streamingtjenester i stedet for tre. Det tæller alt sammen i det samlede regnskab. Hvis du gerne vil have et visuelt overblik over dit forbrug, kan du downloade en app til at hjælpe med dette.
Hvis du har økonomien til det, kan det være en rigtig god idé at prioritere at lægge et beløb til side til en opsparing hver måned. Det kan redde dig, når der pludselig opstår akutte og uventede udgifter, som du ikke har budgetteret med. Hvis der skulle opstå en pludselig udgift, som du ikke har råd til, så ansøg om et smslån og hav pengene på kontoen samme dag.